Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Cases
  3. Fra virksomhed til virksomhed
  4. Johnson Controls

FRA VIRKSOMHED TIL VIRKSOMHED

Johnson Controls

Lykkes med at fastholde med fleksibilitet og fastholdelsespolitik.

CASE

Virksomhed: Johnson Controls
Branche: Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg til industrien
Størrelse: Ca. 710 medarbejdere
Geografi: Højbjerg, Aarhus
Mere inspiration: Følg Johnson Controls på deres hjemmeside

Når pension ikke betyder farvel

Hos Johnson Controls er det ikke ualmindeligt, at medarbejdere – efter at de er gået på pension – fortsat er tilknyttet virksomheden på nedsat tid. Servicekonsulent Johannes Erichsen bliver 67 år næste gang, men som mange andre seniorkolleger oplever han, at kulturen går i blodet: "Det er, som om noget ligger i murstenene og knytter os til stedet, og derfor fortsætter jeg efter min pensionsalder med at være deltids undervisningskonsulent." Virksomheden udvikler, producerer og leverer bæredygtige og energioptimerende løsninger, herunder højt specialiserede kompressorer, og fastholdelse af kompetencer er essentiel. "Alle vil gerne dele ud af deres specialviden," fortæller Johannes Erichsen, "og det er da med til at fastholde os seniorer, at den viden, vi har, bliver set som værdifuld og er efterspurgt."

Når det mærkes, at virksomheden sætter pris på loyaliteten og anerkender erfaring, baner det vej for fastholdelse. "Når vi eksempelvis har en medarbejder, der har arbejdet hos os, fra han var 16, til han nu er 74 år, så er det jo et livsværk, vi gerne vil anerkende," fortæller HR-partner Line Rejmer. Og for de seniorer, der ikke fortsætter i job efter pensionsalderen, er der også en tilknytning gennem deltagelse i Seniorklubben, der mødes på fabrikkens område med værksted, arkiver og museumsfunktion betalt af virksomheden.

"Det er en anerkendelse af vores arbejdes betydning for virksomheden, som er med til at holde på os."

Johannes Erichsen, servicekonsulent

Fleksibilitet styrker fastholdelse

"Vi har ikke en seniorpolitik, men en fastholdelsespolitik," fortæller Line Rejmer. "Det betyder, at så vidt der er overensstemmelse mellem virksomhedens og medarbejderens behov, strækker vi os meget langt for at imødekomme individuelle ønsker til arbejdstid.
For vores seniormedarbejdere betyder det meget store variationer i arbejdstider og opgaver, alt sammen stykket sammen efter den enkeltes behov."

Johannes Erichsen, servicekonsulent,
Johnson Controls

Stof til eftertanke: Hvad gør I?

Spørgsmål

  • Har I en holdning til fortsat tilknytning efter pensionsalderen som enten deltidsansat eller freelance konsulent?
  • Sikrer I en organiseret overdragelse af viden fra jeres mest erfarne medarbejdere til yngre kolleger?

Anbefaling

  • Om I kalder det livsfasepolitik, fastholdelsespolitik eller seniorpolitik, er ikke afgørende. Det afgørende er, at I tager stilling til en seniorpraksis, der kan formidles ud i virksomheden.

Sådan kommer I i gang med at tage socialt ansvar

Fordele ved en seniorpolitik

Formålet med at lave en seniorpolitik er at indgå en individuel aftale med den enkelte medarbejder om, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet bedst planlægges af hensyn til både medarbejderen og virksomheden.

Læs om seniorpolitik

Bliv klædt på til seniorsamtalen

Erfaringer viser, at seniorsamtaler kan være med til at fastholde seniorer i virksomheden. Primært fordi samtalen er en måde at vise medarbejderen opmærksomhed og få en dialog om ønsker til de sidste år på arbejdsmarkedet.

Gode råd til seniorsamtalen

Rekruttering og fastholdelse

Der kan være stor værdi i at arbejde bevidst med at fastholde de erfarne medarbejdere. Få viden og læs om lovstof og ordninger, der kan styrke jeres rekruttering og fastholdelse af seniorer.

Læs mere

TEMA

Seniorer på arbejdspladsen

Fastholder du ældre og erfarne med-arbejdere, bevarer du deres værdifulde arbejdskraft og viden. Få viden og inspiration her. Om seniorer og job

TEMA

Socialt ansvar og CSR

Få inspiration og viden om, hvordan din virksomhed kan tage socialt ansvar. Det kan fx være at ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Om CSR

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Trine Rask Thomsen

Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer
Tilgå Trine Rask Thomsen på LinkedIn